Men betyder det, at du skal gøre det hele alene?

“Støtte” er en påmindelse om, at det er i orden at række ud.
At tage imod.
At lade nogen være der, imens du stadig går din egen vej.

Rygsøjlen står stærkt.
Den er din.
Din retning. Dit ansvar. Dit liv.

Men bag dig er der noget mere.
En hånd i ryggen.
Ikke for at tage over.
Ikke for at redde dig.
Men for at støtte dig, mens du selv tager skridtene.

Mælkebøtten vokser.
Den finder sin vej.
Bryder gennem det, der står i vejen.

Og nede i rødderne gemmer der sig et lille budskab:

LEV

For du skal ikke bare klare livet.
Du skal leve det.

Og nogle gange… kræver det mere styrke at tage imod støtte end at blive ved med at klare det hele selv.

Du kan godt selv.
Men du må også gerne lade andre være en del af vejen.

Indlægget Støtte blev først udgivet på Mette Poulsen Art.

Om mod.
Om styrke.
Og om at blive ved med at gå efter det, der føles ægte og vigtigt helt indtil du skal herfra.

Tigeren symboliserer fokus, styrke og retning.
At turde gå efter det, du længes efter, i stedet for hele tiden at holde dig tilbage.

Kraniet minder om noget, vi ofte prøver at glemme:
At livet er begrænset.
Og netop derfor er det værdifuldt.

Ikke for at skabe frygt.
Men for at minde dig om at leve mere ærligt.
Mere bevidst.
Mere som dig.

Værket er til dig, der ikke bare vil overleve hverdagen, men mærke, at du faktisk lever.
Til dig, der har brug for en daglig påmindelse om at vælge det liv, du inderst inde ønsker dig.

For tiden går.
Og måske er det netop derfor, vi skal turde leve, mens vi er her.

Indlægget Til døden os skiller blev først udgivet på Mette Poulsen Art.

Kortene kan bruges på mange måder.
Som en personlig hilsen til et menneske, du holder af.
Som en lille påmindelse på væggen, spejlet eller opslagstavlen.
Eller som et mini-kunstværk i en ramme.

Nogle gange er det de små ting, der minder os om det vigtige.

Du kan vælge dit yndlingsmotiv enkeltvis eller  hele serien.

Pris
45 kr. pr. stk.
Alle 14 kort: 500 kr.

Indlægget Kunstkort A5 blev først udgivet på Mette Poulsen Art.

At mærke glæde og sorg.
At være stærk den ene dag og usikker den næste.
At længes, tvivle, forandre sig og forsøge at finde sig selv midt i det hele.

“At være menneske” kredser om det indre liv.
Om alt det, vi bærer rundt på, men som ikke altid kan forklares med ord.

De organiske former og det sammensmeltede ansigt symboliserer, at mennesket ikke er lineært eller perfekt.
Du består af lag, oplevelser, følelser og sider af dig selv, der hele tiden er i bevægelse.

Værket er en visuel påmindelse om, at det menneskelige ikke er noget, du skal gemme væk eller rette til.

Måske ligger styrken netop i, at du tør være det hele.

Indlægget At være menneske blev først udgivet på Mette Poulsen Art.

Som en badeand under vand kan det presses væk for en stund.
Men før eller siden finder det vej op til overfladen igen. Ofte med en kraft vi ikke havde set komme.

“Bevidsthedens opdrift” er en påmindelse om, at det, du undertrykker, bliver ved med at kalde på din opmærksomhed.

Ikke for at ødelægge dig. Men for at blive set.

Forandringer starter dér. I det øjeblik, du tør være nysgerrig på det, du normalt skubber væk.

Værket inviterer dig til at mærke efter.
Til at blive mere bevidst om, hvad der foregår under overfladen i dig og hvad der forsøger at komme op.

Indlægget Bevidsthedens opdrift blev først udgivet på Mette Poulsen Art.

“Forbundethed” kredser om de usynlige tråde, der forbinder os – til os selv og til hinanden.

Hjertet symboliserer ikke kun kærlighed,
men også modet til at være åben.
Til at mærke.
Til at være i relation.

De sammenflettede former viser, hvordan vi påvirker hinanden, spejler hinanden og bærer små dele af hinandens historier.

“Forbundethed” handler ikke om at vi skal være ens. Men om at turde være til stede med det, der er.

Selv de fineste tråde kan væve stærke forbindelser.

En påmindelse, du kan have hængende foran dig.

Indlægget Forbundethed blev først udgivet på Mette Poulsen Art.

Men måske er det ikke dér, det stopper.

For når du ligger ned, kan du se op. Og i det perspektiv kan noget nyt begynde at vise sig.

Små ønsker.
Små drømme.

Noget, der ellers drukner i tempoet.

Værket kredser om at finde næring i det, der er.
Også når livet ikke ser ud, som du havde tænkt.

For selv i det svære kan noget begynde at gro. Ikke hurtigt. Men stille.

En bevægelse, der starter indefra.

Husk at kigge op.

Indlægget Gro blev først udgivet på Mette Poulsen Art.

Hvad er indre ro egentlig?

Er det stilhed?
Ro i kroppen?
At kunne være i dig selv uden at skulle flygte, fikse eller jagte mere?

Du jagter meget.
Mål.
Forandring.
Mere.
Hurtigere.
Bedre.

Men hvis jagten aldrig stopper… finder du så nogensinde ro?

Måske er indre ro ikke noget, du finder.
Måske er det noget, du giver dig selv.

Ét øjeblik ad gangen.

En påmindelse om, at ro ikke er fravær af bevægelse, men nærvær midt i den.

Indlægget Indre ro blev først udgivet på Mette Poulsen Art.

Sårbarhed.
Styrke.

Alt det lever i dig.

Midt i det hele spirer noget nyt. Også selvom du ikke altid kan se det endnu.

Vækst starter ikke altid synligt. Den begynder indefra.

Det, du har været igennem, stopper dig ikke.

Det former dig til.

Indlægget Indre spirer blev først udgivet på Mette Poulsen Art.

Alt det former dig.

I værket vokser rødderne nedad og bladene opad.

For vækst kræver begge dele.
At du står fast og at du tør række ud.

Du behøver ikke vente på det rigtige sted.
Eller det rigtige tidspunkt.

Du kan vokse lige her.

Indlægget Jeg vokser her blev først udgivet på Mette Poulsen Art.

Det, du søger, er ikke et sted derude.

Det findes allerede i dig.
I nuet. Midt i det, der er.

Du behøver ikke mere for at mærke det.

Nogle gange handler lykke ikke om at få mere, men om at få øje på det, der allerede er.

Indlægget Lykken er her blev først udgivet på Mette Poulsen Art.

Læg telefonen.
Løft blikket.

Se det, der er omkring dig – planter, mennesker, øjeblikke.

Det er her, forbindelsen opstår.
Ikke et sted, du kan købe dig til.
Men noget, du mærker.

Når du er til stede, falder noget til ro.

Indlægget Nærvær blev først udgivet på Mette Poulsen Art.

Det er en bevægelse gennem det svære, før noget nyt kan vokse frem.

Når du tør mærke det, der er, og møde dig selv med mere venlighed, begynder noget at falde på plads.

Fra et fælles centrum breder linjerne sig. Det er de valg, du tager. Det er de retninger, du åbner.

Vingerne symboliserer det, der er i gang i dig. Det øjeblik, hvor du slipper det, der var og giver plads til det, der vil vokse frem.

En bevægelse mod mere lys. Mere frihed. Og det, der kalder på dig.

Indlægget Transformationens vinger blev først udgivet på Mette Poulsen Art.

Gennem kroppen vokser en plante frem, et tegn på, at noget nyt altid kan spire.

Mellem følehornene findes et øje. Et symbol på indsigt og evnen til at se, ikke kun det, der er let, men også det, der kan være svært.

Vingerne bærer øjne, der rummer både lys og mørke. For det ene kan ikke optræde uden det andet.

Værket er en påmindelse om, at forandring ikke er noget, vi skal undgå, men noget, vi er en del af.

Indlægget Skarabæens blik blev først udgivet på Mette Poulsen Art.

Verden larmer.
Livet bevæger sig.

I midten findes et lille øje. Et blik indad.

For selvom du ikke har kontrol over det ydre, har du altid et valg i det indre.

Hvordan du ser.
Hvordan du mærker.
Hvordan du forstår.

“Se din egen lykke” er en påmindelse om, at lykken ikke findes i alt det udenom dig, men i de små øjeblikke indeni dig.

Indlægget Se din egen lykke blev først udgivet på Mette Poulsen Art.

Uden at du helt kan forklare hvorfor.

Det er resonans.

Når du ikke prøver at styre eller forstå alting, men bare er i det og lader dig påvirke.

Her opstår forbindelsen.
Til det omkring dig.
Og til dig selv.

Det er ofte dér, roen ligger.
Og hvor noget falder på plads.

Indlægget Resonans blev først udgivet på Mette Poulsen Art.

For der findes ikke lys uden mørke.
Sådan er livet.

Men det kræver, at du får øje på de små lysglimt, der allerede er der.

Når du begynder at se dem, får lyset plads til at vokse.

Der er ikke et enten eller.
Det er et både og.

Styrke og sårbarhed går hånd i hånd.

Indlægget Gennem sprækkerne blev først udgivet på Mette Poulsen Art.