At finde fodfæste, når livet og arbejdslivet forandrer sig
Vi lægger ikke livet fra os, når vi går på arbejde.
Derfor tager jeg min personlige historie med ind på arbejdspladsen. En historie om at miste det liv og den identitet, jeg kendte, stå i en stor forandring og langsomt skabe en ny vej.
Foredraget bygger på mine egne oplevelser og erfaringer. Gennem min personlige fortælling inviterer jeg deltagerne til at spejle deres egne erfaringer og reflektere over, hvordan vi som mennesker står i forandringer – både i livet og på arbejdspladsen.
Vi lægger ikke livet fra os, når vi går på arbejde
Nye opgaver, omstruktureringer og ændrede vilkår kan påvirke os på arbejdspladsen. Men også sygdom, tab og forandringer i vores private liv følger med os, når vi går på arbejde.
I foredraget deler jeg min egen historie om at miste det arbejdsliv og den identitet, jeg kendte, og om langsomt at finde fodfæste på nye vilkår.
Min historie inviterer deltagerne til at spejle sig i deres eget liv, men også til at se menneskene omkring sig med nye øjne. For vi ved ikke altid, hvad en kollega, medarbejder eller samarbejdspartner står i, når livet er svært.
Foredraget giver ikke modeller eller færdige løsninger. Det er en personlig fortælling, der skaber rum for genkendelse, refleksion og samtale om det at være menneske – også på en arbejdsplads.
Et foredrag til jer, der ønsker…
et autentisk og personligt foredrag til en personaledag, temadag eller et netværk
at sætte fokus på mennesket midt i forandringer
at skabe rum for refleksion over både egne og andres perspektiver
et foredrag med udgangspunkt i en personlig fortælling, der giver plads til genkendelse og eftertanke
Kunsten er en del af fortællingen
Kunsten har været en vigtig del af min egen vej.
Jeg har selv brugt det visuelle til at arbejde med min bevidsthed – til at stoppe op, blive opmærksom på mine tankemønstre og på det, jeg gerne ville forandre i mit liv.
For skal vi skabe forandring i vores liv, må vi først blive bevidste om, hvad vi ønsker mere eller mindre af. Her kan det visuelle være med til igen og igen at minde os om, hvor vi er på vej hen.
Det er den tanke, jeg kalder visuel sygepleje, og derfor er mine kunstværker en naturlig del af foredraget.
Mit håb er, at værkerne også får deltagerne til at stoppe op, reflektere og mærke efter, hvad de selv har brug for at blive mindet om.

Fra operationssygeplejerske til patient, kunstner og foredragsholder
I 2017 ændrede en alvorlig trafikulykke mit liv.
Jeg gik fra at være operationssygeplejerske og vant til at hjælpe andre til pludselig selv at være patient og have brug for hjælp.
Jeg kunne ikke vende tilbage til det liv, jeg kendte. I stedet måtte jeg finde ud af, hvem jeg var på nye vilkår og langsomt skabe en ny vej i livet.
Kunsten blev en vigtig del af den vej. I dag er jeg billedkunstner og foredragsholder, og bruger mine egne erfaringer og min kunst til at skabe refleksion over det liv, vi lever, og de valg, vi træffer undervejs.
-
Uddannet operationssygeplejerske
-
Alvorlig trafikulykke i 2017
-
Fuldtids billedkunstner siden 2025
-
Foredragsholder siden 2025
Det siger andre om foredraget
„Mettes foredrag er ærligt, nærværende og dybt inspirerende. Hendes personlige historie gav mig nye perspektiver, og jeg kunne spejle mig i den måde, hun har mødt og håndteret livets uventede kolbøtter. Et foredrag, der bliver hos én længe efter.”
„I dag havde vi et særligt morgenmøde i Silkeborg Business G-KRAFT, og jeg tror ikke, jeg er den eneste, der stadig er lidt berørt.
Mette Holm Poulsen delte sin historie. Ikke bare med ord, men igennem hendes fantastiske kunstværker. Det var råt, rørende og ægte… Tak til dig, Mette, fordi du delte din historie med os og inspirerede os med, hvordan vi alle kan vende modgang til styrke.“
Praktisk
Hør om foredrag til jeres arbejdsplads
Jeg tager gerne en uforpligtende snak om jeres arbejdsplads, arrangementets formål og den vinkel, der vil give bedst mening hos jer.
Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til jer – uanset om det er et foredrag alene eller en kombination af foredrag og udstilling.
Eller udfyld formularen, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.