Skip to main content

METTE POULSEN

Jeg er en autodidakt kunstner, som holder til i Silkeborg.

Jeg har hele mit liv haft en kreativ sjæl, men tegning har altid været min primære passion.

I 2017 ændrede en trafikulykke mit liv drastisk. De efterfølgende år gennemgik jeg mit livs største krise. Her opdagede jeg, at selv i mørket er der lys at finde. Min krise har været min største inspirationskilde, og kunsten blev herefter en proces tilbage til et liv med begrænsninger, men også med meget glæde og taknemlighed.

Kunst i udvikling

Mit kunstneriske udtryk har forandret sig meget de sidste år, ligesom jeg selv har.

Kunsten er gået fra grafiske abstrakte stregtegninger til at blive figurative værker. Jeg integrerer kontraster og symboler for at fremkalde refleksioner og undren hos beskueren.

Mit motto

Lev livet NU – uanset hvad det bringer.
Intentionen med kunsten

At inspirere og motivere

Intentionen med min kunst er at inspirere og motivere til refleksion samt skabe håb og lys.

Jeg tror på, at selvom vores historier er forskellige, deler vi en fælles styrke til at skabe det liv, vi hver især ønsker.

Livet som tema og inspiration

Hvert billede, jeg skaber, er unikt. Inspirationen opstår fra mit eget indre – oplevelser, følelser, undren og tanker om livet. Hovedtemaet i mit kunstunivers er ’LIVET’ med dets kompleksitet.

Farven gul

Gul er en fremtrædende farve i min kunst og på mine platforme. For mig er gul den lyseste farve. Det er solen, varme, glæde og energi. Gul er mælkebøtten, der møder modstand på sin vej, men alligevel ender den med at blomstre smukt og lyse alt op.