Gå til hovedindhold

Indre fred

Indre fred kommer ikke bare lige pludselig.
Det er noget, du selv aktivt skal opsøge og give dig selv. Ét øjeblik ad gangen.

“Indre fred” er et håndtuftet værk, der minder dig om at sænke tempoet, trække vejret og finde hjem i dig selv midt i livets støj.

Om værket

“Indre fred” handler om den ro, mange af os længes efter, men som ikke nødvendigvis findes udenfor os selv.

For livet larmer.
Tanker larmer.
Verden larmer.

Og nogle gange bliver vi så optagede af at nå, præstere og holde sammen på det hele, at vi glemmer at mærke os selv undervejs.

Duen i værket symboliserer fred, håb og blidhed.
Ikke som noget perfekt eller uopnåeligt men som små øjeblikke af nærvær, du aktivt kan vælge til.

Ansigtet rummer både uro og varme.
Bevægelse og blødhed.
Som en påmindelse om, at indre fred ikke handler om, at alt omkring dig er stille.
Men om at skabe små lommer af ro inde i dig selv.

Det tuftede materiale giver værket en sanselig og varm overflade, som skaber nærvær i rummet.
Et værk der inviterer til at stoppe op, mærke efter og være til stede i nuet.

“Indre fred” er til dig, der øver dig i at vælge dig selv lidt mere.
Til dig der har brug for en visuel påmindelse om, at ro ikke er noget, du finder én gang for alle.
Det er noget, du vender tilbage til. Igen og igen.

Bagsiden er lavet af et genbrugt tykt uldtæppe.
Der er lavet en lille løkke, så værket kan hænge, men jeg anbefaler dobbeltklæbende tape til ophæng.


Andre værker som måske kunne være noget for dig