“Trampolin liv” minder dig om, at livet nogle gange slår dig hårdt i gulvet – men netop dér, hvor du er længst nede, kan du få det største skub opad. Et værk om modstand, håb og det lys, du kun ser, når du tør se mørket i øjnene.
Dette værk er i øjeblikket udstillet, og kan derfor ikke købes på webshoppen.
Kontakt mig ved interesse, eller besøg butikken i Ry.
“Trampolin liv” er et værk til dig, der kender følelsen af at blive kastet ud i noget, du ikke selv har valgt. Når livet føles som et slag – og du ikke ved, hvor du lander.
Men måske er det netop i de øjeblikke, hvor du rammer bunden, at du får mulighed for at blive løftet igen. Som på en trampolin, hvor nedslaget giver dig kraften til at springe højere.
Løven i værket kigger opad – mod lyset. Den minder dig om din indre styrke og din evne til at rejse dig, også når det føles allermest håbløst.
Du har været nede, men du er ikke færdig. Du er i bevægelse. Og nogle gange er det i netop det lys, der opstår efter mørket, at du ser noget, du aldrig har set før.