Visuelle Påmindelser er 31 kunstkort til bevidsthed, refleksion og personlig udvikling.
Hvert kort kombinerer et originalt kunstværk, skabt af mine hænder, med en kort tekst, der hjælper dig med at stoppe op og huske det, der er vigtigt for dig.
Træk eller find det kort, der kan støtte dig i din proces. Stil det frem som et visuelt anker i din hverdag.
På lager
Vi ved ofte godt, hvad der er vigtigt for os. Alligevel kan det være svært at holde fast i, når hverdagen tager over, gamle mønstre, vaner og overbevisninger trækker, eller livet ikke går, som vi havde forestillet os.
Det er derfor, jeg har skabt “Visuelle Påmindelser“.
Sættet består af 31 forskellige kunstkort. Hvert kort kombinerer et originalt kunstværk, skabt af mine hænder, med en kort tekst, der inviterer dig til at stoppe op, mærke efter og blive mere bevidst om det, der er vigtigt for dig.
Kortene kredser blandt andet om mod, håb, kærlighed, indre styrke, ro, selvomsorg, tillid, frihed, livskraft og vækst.
Træk et kort intuitivt, eller find det kort, der kan støtte dig i noget, du står i lige nu.
Se på kunstværket. Vend kortet og læs ordene. Mærk efter, hvad der rammer dig. Ordene på bagsiden er en lille påmindelse, men kunstværket rummer mere. Dyk ned i symbolikken, mærk hvad du selv ser, og lad kunsten skabe nye, personlige påmindelser for dig.
Stil derefter kortet frem, eller hæng det op i en ramme med kunsten eller ordene udad. På den måde bliver det et visuelt anker i din hverdag – en påmindelse, du møder igen og igen, og som kan hjælpe dig med at holde fast i det, du mærker er vigtigt.
Du kan trække et nyt kort hver dag, lade det samme kort stå fremme i længere tid eller vende tilbage til bestemte kort, når du har brug for dem. Der er ikke én rigtig måde at bruge kortene på.
“Visuelle Påmindelser” er ikke tarot- eller orakelkort, og de skal ikke fortælle dig, hvad du skal gøre.
De er skabt som et redskab til bevidsthed, refleksion og personlig udvikling. Forandring kræver ofte, at vi gentager det nye igen og igen, før det bliver en naturlig del af os. Det er her, kunsten og de visuelle påmindelser kan støtte dig.
Sættet indeholder 31 forskellige kunstkort samlet i en æske.
Mit ønske er, at kunsten og ordene bliver små visuelle påmindelser, der hjælper dig med at stå stærkere i dit eget liv.
“Visuelle Påmindelser” er også en oplagt gave til én, du holder af – en gave med kunst, ord og plads til refleksion.